Hassing Gruppen er totalleverandør til metalindustrien. Vi lever grundlæggende af vores store lager og vores 32 medarbejderes lige så store viden. Vi har over 60.000 varenumre på lager, og vores medarbejdere ved, hvor vi kan skaffe de specialvarer, vi ikke selv ligger inde med.
Vores værdier
Når du handler med Hassing Gruppen, kan du føle dig sikker på, at et ord er et ord. Det er den filosofi, virksomheden er bygget på, og den lever videre gennem det generationsskifte, som virksomheden er gået i gennem i 2011. Vi har optimeret vores logistik og har i det hele taget rustet virksomheden til fremtiden.
Dansk industri kræver kvalitetsprodukter og kompetent vejledning, og det er netop, hvad vi kan levere. Vi fører merkedets bedste brands for at kunne tilbyde vores kunder topkvalitet, og samtidig har vi som medlem af indkøbssamarbejdet DJ Supply mulighed for at tilbyde vore kunder meget attraktive priser.
Her har vi hjemme
Vi har vores udgangspunkt på Fyn, hvor vi gennem generationer er blevet kendt som en pålidelig og kompetent leverandør, og de senere år har resten af landet også fået øje på, at Hassing Gruppen kan levere lidt mere end de fleste. 100 års erfaring fornægter sig ikke.